For unge der brænder for at lave musikteater

Kalas Scenen er for dig, der drømmer om at være en del af et fællesskab, der hvert år producerer og opfører egen forestilling

Om os

Kalas Scenen blev grundlagt i i Taastrup 2024 på baggrund af en fælles passion for musikteater og grundet manglende fællesskaber om netop dette for unge mellem 16-26 år.

Vi brænder for at skabe gennemførte og professionelle forestillinger, samtidig med at kunne have det sjovt, udvikle os og dele erfaringer gennem processen.

Godt at vide

Hvem kan være med?

Lige meget om du har lavet musikteater hele dit liv, eller du vil prøve det for første gang, kan du være med på Kalas Scenen. Det eneste krav er du går til en audition eller samtale, samt at du er mellem 16-26 år, og kan forpligte dig til at være med i hele forløbet. Der vil også være et lille medlems kontingent, der betales første dag på 150 kr.

Tilmelding

Hvis du allerede ved, hvad du vil, kan du bare trykke på “meld dig til!”-knappen i toppen og komme i gang.

Ellers kan du læse om de enkelte hold på knappen “hold” længere nede på siden eller fra menuen i toppen.

I tvivl om hvilket hold?

Fra menuen i toppen eller knappen længere nede kan du læse mere om de enkelte hold samt se videoer om audition. Det er tilladt at gå til audition på flere hold, men endeligt kan du kun være med på et. Har du stadig spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen, hvor du også kan kontakte de enkelte hold om specifikke spørgsmål.

Audition eller samtale

Alle kan være medlem af foreningen, men for at komme på et af holdene, skal man enten til audition eller en samtale. Det er helt stille og roligt, så ingen grund til at være nervøs – Hvordan det foregår står oplyst inde på det enkelte hold, og du vil blive kontaktet med yderligere informationer om dato og tid efter tilmelding.

Hvad spiller vi?

I sæsonen 2025-2026 spillede vi vores fortolkning af myten om ’Herkules’ med en blanding af selvskrevet og i-forvejen-skrevet musik.

Følg med på vores medier for at finde ud af, hvad vi spiller næste år!

Praktiske informationer

Det understående er korte praktiske informationer om Kalas Scenens rammer. Er der yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail.

Hvor er vI?

Det meste af tiden vil vi være på Taastrup Medborgerhus og Høje Taastrup Musikskole, hvor hvert hold er tildelt et rum, de kan arbejde i. Alt efter hvor man er, vil der være adgang til f.eks. instrumenter eller værktøj og sygrej mm. I sidste ende spiller vi forestillingerne på Taastrup Teater & Musikhus, med plads til 400 hver aften!

Aldergrænse?

For at være med, skal man være mellem 16 og 26 fra begyndelsesdatoen.

Denne ramme er sat for at skabe et miljø alle kan føle sig samlet omkring, samt for at give unge, der ellers ikke har samme muligheder for at lave musikteater en mulighed for dette.

Datoer og kalender

Auditions: Skrevet ud individuelt på mail

Opstart: kommer snarest

Øvedage og fællessdage: som udgangspunkt hver mandag eftermiddag/aften

Reklameshow: 5. februar 2026

Øve-/produktionsuge inden forestillinger:

  • Uge 12 – 2027

Forestillinger:

  • Uge 13 – 2027

øveweekender

For at komme så langt som muligt har vi øveweekender. Her øves intenst, og selvom det er hårdt, er det også der vi kommer længst. Samtidigt er det mega hyggeligt, da der også er plads til flere hygge-stunder sammen, udenom stykket.

Øveweekenders datoer:

  • 24. – 25. oktober 2026
  • 28. – 29. november 2026
  • 30. – 31. januar 2027
  • 13. – 14. februar 2027
  • 6. – 7.  marts 2027

Som udgangspunkt regner vi med, at man kommer alle gange, men der er selvfølgelig mulighed for at aftale individuelle afbud med lederen.

Værdier og regler

For at alle får den bedst mulig oplevelse, har vi også visse regler og værdier, vi ønsker overholdt.

Kort sagt handler det om at skabe god stemning, opføre sig ordentligt og følge de anvisninger, der bliver givet. Husk at læse vedtægterne, da det er dem I siger ja til, at I har læst og forstået ved tilmelding. Bliver disse ikke overholdt, kan man selvfølgelig ikke længere være en del af foreningen.

Lyder det spændende?

Hvis det lyder som noget for dig, og vil du være med næste sæson, kan du her læse mere om de enkelte hold, og finde præcis, hvordan du kan være med!

Styringsgruppe

Silla Gerts Aalstrup

Instruktør, Formand

Silla startede med at spille musicalteater, da hun var 12 år gammel og har medvirket i over 10 musicals. Derudover har hun modtaget undervisning i skuespil, sang og dans på eventyrteatrets dramaskole.

Zarina Thomsen

instruktør

Zarina begyndte at spille teater som 11-årig og har arbejdet med alle former for teater – særligt musicals og musikteater . Hun har modtaget undervisning i både skuespil og sang, og hendes interesse for dramaturgi og forestillingens udvikling er en stor del af hendes kreative arbejde.

Asta Oline Bruus Ørtoft

orkesterleder, dirigent, arrangør

Asta har spillet saxofon, siden hun var 9 år, og har modtaget undervisning i mange genrer, teori og instrumentforståelse. De sidste 3 år har hun udviklet sine kompetencer som orkesterleder og har i yderligere 2 år nørdet med at arrangere og komponere teatermusik. Derudover elsker hun at spille bigband, fusions-jazz og organisere større musikarrangementer.

Magne Emil Bruus Ørtoft

Orkesterleder, Arrangør

Magne har spillet musik siden han var 7 år og har gennem årene arrangeret musik til musikteater samt komponeret originalmusik til både skole- og teaterproduktioner. Han har erfaring som orkesterleder, arrangør og musiker og er aktiv i flere bands på tværs af genrene jazz, klassisk og rock.

Frederikke Petersen

Korleder, Arrangør

Frederikke har mere end 10 års erfaring med kirkekor, og synger jævnligt til arrangementer og har også været en del af musicalen, da hun gik i gymnasiet. Hun elsker at have det sjovt, elsker at grine og at snakke med nye mennesker.

Kaj Han Kobberø

Korleder, Arrangør

Kaj er en erfaren korsanger, der både har sunget i skolekor og kirkekor, siden han var 9 år. Derudover har han både været medlem og leder i koret på sit gymnasie. Kaj er meget venlig og imødekommende, og så elsker han musik!

Jacob Thomasen

Teknisk leder

Jacob er en alsidig altmuligmand med hænderne godt skruet på. Til daglig arbejder han som tekniker og har derfor en bred faglig forståelse inden for sit felt.

Signe Gulløv Fynsk

Scenograf, Scenoleder

Signe er en kreativ sjæl, som udfolder sin kreativitet på mange måder. Hun har før været scenograf på en musical og musikteater, og kostumedesigner på flere andre.

Clothilde Søltoft Søndergaard

Scenograf, Scenoleder

Clothilde har mange års erfaring med og elsker at kaste sig ud i en bred palette af kreative projekter. Som scenograf og kostumedesigner på flere musicals samt i teaterpraktik har Clothilde fundet ud af, at hun brænder for at stå bag magien på scenen.

Lau Bøgh Andersen

PR-leder, Arrangør

Lau har før været PR-leder på musikteater og er holdets tech-nørd. Han har arbejdet med alle PR’s facetter i 5 år. Derudover er han også dygtig til musik og giver derfor tit en hjælpende hånd.

Freja Becker

PR-Leder

Freja har altid haft en stor interesse for sociale medier og et skarpt øje for æstetik. Hun har erfaring med platforme som Instagram, TikTok og Facebook og arbejder kreativt med billeder, tekst og design. Hun brænder for at skabe flot indhold, der både fanger og engagerer.

Kontakt os

Har du yderligere spørgsmål? Vi er lutter øre!

Du kan kontakte os ved at trykke på knappen herunder eller via menuen i toppen.

Her kan du også kontakte de enkelte hold, hvis du har spørgsmål, der specifikt omhandler dem.